Vi lever i en tid, hvor det forventes, at professionerne opruster i forhold til produktion af viden. Dels i form af en videnskabelig understøttelse af professionerne, dels i forhold til en forståelse af professionernes rolle i samfundet, dels i forhold til refleksioner over mulige udviklinger indenfor professionerne.

Én måde at italesætte det særlige ved den vidensproduktion, som foregår på professionsuddannelserne har været at tale om anvendt forskning. Spørgsmålet er imidlertid om ikke det risikerer at være en genvej, der undervurderer det potentiale, der kan ligge i professionsorienteret vidensproduktion.

Vi tager udgangspunkt i, at særkendet ved den professionsorienterede vidensproduktion ikke kan reduceres til, at det er viden, der kan “anvendes” indenfor allerede eksisterende fagligheder. Som minimum skal man i hvert fald operere med et ganske bredt begreb om anvendelse.

I stedet vil vi tage udgangspunkt i, at særkendet ved professionsorienteret vidensproduktion er, at det opsøger et spændingsfelt mellem viden og praksis. Den professionsorienterede vidensproduktion tager udgangspunkt i et felt, hvor viden og praksis er snævert sammenknyttede, og hvor ændringer på det ene punkt medfører ændringer det andet. I den forstand giver det ikke mening at tænke vidensproduktionen som blot instrumentel i forhold til en allerede given praksisform. Ny viden kan naturligvis handle om at professionalisere et allerede færdigdefineret mål. Men nok så ofte kan vidensproduktion også handle om at udfordre, forstyrre eller ligefrem omkalfatre de eksisterende professionelle praksisser eller fagligheder.

Det særlige ved forskerne i dette initiativ er, at det består af filosoffer, videnskabsteoretikere og idehistorikere, som er vant til at navigere mellem flere fagligheder. Dette giver en evne til at kunne bringe den mest abstrakte filosofiske teori meget konkret i spil inde i hjertet af forskellige professioner. Dette rummer en særlig værdi, eftersom de filosofiske tekster inviterer til at forstå den konkrete virkelighed gennem meget forskelligartede teorier, hvorved nye spørgsmål til praksis dukker op, nye løsningsforslag giver sig til kende, og en refleksiv stillingtagen til professionernes konkrete virkelighed også byder sig til.

Helt konkret vil vi give os i kast med en opgradering af begrebet om anvendt forskning. Vi vil som udgangspunkt afvise både at tænke teorien som normsættende for praksis, ligesom vi også vil afvise at tænke teorien som tjenestepige for praksis. Heller tankerne om at forstå viden som “pladsholder” eller “fortolker” slår til. Vi vil insistere på, at viden og praksis skal fastholdes som to selvstændige størrelser, der ikke desto mindre påvirker hinanden – dels gennem gensidig understøttelse, dels gennem gensidig udfordring.

Denne umulige og nødvendige enhed er vilkåret for al vidensproduktion, men den er særligt påtrængende når man producerer professionsorienteret viden.

Hvorfor er dette arbejde vigtigt for professioner og professionsuddannelser?

Når vi er gået sammen om dette arbejde, skyldes det at vi mener det er uomgængeligt i arbejdet med en række af de problematikker, som professionsuddannelserne står overfor:

1. I første omgang er det påtrængende for professionerne og uddannelserne vedholdende at reflektere over og videreudvikle, hvorfor disse institutioner har (og skal have) en forskningsret og -pligt. Hvorfor kunne forskning i professioner ikke lige så godt ligge på universiteterne? Hvilke særlige kompetencer har medarbejdere på professionsuddannelserne, som kan bringes i spil til at skabe særlige former for viden?
   1. Dette er dels vigtigt i forhold til institutionernes selvforståelse, men det er om muligt endnu mere påtrængende i den vedvarende samfundsmæssige og politiske diskussion af, hvordan forskningsmæssige ressourcer skal allokeres.
2. Opgaven spiller også ind i en italesættelse og nyfortolkning af professioner, hvor det er vigtigt at forstå, hvordan teori og praksis spiller sammen – hvordan professionalitet spiller sammen med et refleksivt lag. Når professionelle praktiserer er det naturligvis afgørende, at de kan træffe praktiske beslutninger om at agere, og derfor kan de praktiske implikationer ofte være mest fremtrædende. Det teoretiske element træder måske ligefrem i baggrunden, og man kan ofte have vanskeligt ved at formulere den egentlige teoretiske fundering for de trufne beslutninger.
   1. Når man samler professionsuddannelser på skoler, handler det imidlertid også om at insistere på, at der er et teoretisk element ved skolerne, som man ikke ville kunne dyrke så målrettet i en mesterlæresammenhæng. Hvilken rolle skal dette teoretiske element spille i praksis?
      1. Skal teorien bruges til at løse en foruddefineret opgave? Skal teorien bruges til at fortolke, hvad opgaven er? Skal teorien tjene som baggrund for forståelse af, hvilken opgave man som professionel varetager? Skal teorien bruges til at problematisere den konkrete virkelighed? Eller noget helt femte?
   2. Disse refleksioner er vigtige for den enkelte professionelle, men er også helt uomgængelige i den faglighedernes positionering i de store samfundsfortællinger.
3. Dermed tjener opgaven også til at vinde en mere nuanceret italesættelse og diskussion af forskellige former for professionsforståelse. De fleste professioner fungerer på baggrund af store fortællinger om, hvordan og hvorfor disse spiller en vigtig rolle i samfundet. Samtidig agerer de fleste professionelle i et samfund, der i forhold til deres praksisfelt netop er under hastig og vedvarende forandring.
   1. Derfor er det vigtigt vedvarende at nyartikulere professionernes selvforståelse, således at man har et opdateret sprog for, hvordan den enkelte profession er påtrængende i samfundet.
   2. En sådan opdatering er afgørende i forhold til rekrutteringsgrundlaget, hvor kommende professionelle kan se, at en faglighed ikke blot er personligt vedkommende, men også har en samfundsmæssig relevans, som man kan være stolt af at indløse.
   3. Det er også åbenlyst, at en opdateret fortælling om professionel relevans er afgørende for en fagligheds samfundsmæssige anerkendelse. Hvilket er vigtigt i forhold til fordeling af samfundsmæssige ressourcer, anerkendelse i lønforhandlinger, osv.
   4. Endelig for det sidste, og måske som et undertema i begrundelserne herover, så tjener arbejdet til at få bragt tavs viden ind i sproget. Netværkets ressource af filosofiske og idehistoriske kræfter vil føre til, at nye former for teori bliver bragt i spil, hvorved nye sider af professionerne kommer frem i lyset og bliver sprogligt italesat.
      1. Dette giver en robusthed overfor samfundsmæssige forandringer, idet den enkelte profession ikke står og falder med én bestemt samfundsmæssig konstellation eller opgave, men er i stand til at italesætte sig selv ind i større samfundsmæssige kontekster.

Konkrete tematikker og felter

NPVF kan gennem publikationer, konference og seminarer bidrage til:

• At højne nye adjunkters forståelse af professionshøjskolernes rolle i videnslandskabet, med særligt fokus på snitflader mellem viden og praksis, samt vidensformer og vidensbegreber.
• At skabe videnskabsteoretisk refleksion på tværs af forsknings- og uddannelsesområder i professionshøjskolerne. Videnskabsteoretisk refleksion er rygsøjlen i en vidensinstitution, men er underudviklet på professionshøjskolerne både forskningsmæssigt og organisatorisk.
• At kvalificere, nuancere og udfordre begreber om anvendt viden og tilhørende diskussioner om metoder i professionsforskningen med henblik på at skabe mere robuste forskningspraksisser og en stærkere forskningskultur. Dette også med betydning for spørgsmål om kvalitet i forskning og udvikling.
• At fokusere på betydningen af forskning og videnskab i et postakademisk videnssamfund og stærkt medialiseret offentligt rum. Særligt kalder feltet på nye forståelser af forholdet mellem viden, værdier og praksis.
• At skabe videnshistoriske analyser af forskellige professioners praksis og vidensgrundlag med henblik på dybere forståelse og historik og kontekst.